islygter af balloner

islygter af balloner

 
Magiske Islygter: Skab Vinterens Skønhed med Balloner

Vinteren bringer ofte en følelse af trylleri med sig, og hvad er mere fortryllende end islygter? Disse glitrende kunstværker er ikke kun smukke, men de kan også skabe en hyggelig og magisk stemning i din have eller udendørsområde. Hvad hvis vi fortalte dig, at du nemt kan lave dine egne islygter med balloner som det hemmelige værktøj? Lad os udforske denne fantastiske vinterhåndværksaktivitet.

Hvad Er Islygter?


Islygter er smukke, lyselementer, der normalt er lavet ved at fryse vand i en beholder med en lyskilde indeni. Når isen er dannet, fjernes beholderen, og du står tilbage med en strålende glaskuppel, der lyser op i vinternatten. Islygter er en ideel måde at dekorere din have eller sti på, og de giver en eventyrlig følelse.

Sådan Laver Du Islygter med Balloner


At lave islygter med balloner er en sjov og nem proces. Her er trinene til at komme i gang:

Materialer, du har brug for:

  1. Balloner (helst store)
  2. Vand
  3. En fryser
  4. En skål
  5. Frosne bær, blade eller andre dekorative elementer (valgfrit)
  6. Lys eller fyrfadslys


Trin-for-trin vejledning:

  1. Start med at fyld din ballon med vand. Du kan vælge at lave små eller store islygter, afhængigt af ballonens størrelse.
  2. Hvis du vil tilføje en ekstra dimension til dine islygter, kan du putte nogle frosne bær, blade eller andre dekorative elementer i ballonen, inden du fylder den med vand. Dette vil give et smukt mønster, når isen er dannet.
  3. Bind ballonen forsigtigt lukket for at undgå lækager.
  4. Placer ballonen i en skål og sæt skålen i fryseren. Sørg for, at ballonen er i den rigtige position, så den fryser med åbningen opad.
  5. Vent tålmodigt, indtil vandet i ballonen er helt frosset. Dette kan tage flere timer eller en hel nat, afhængigt af størrelsen på dine islygter og din fryser.
  6. Når vandet er frosset, kan du forsigtigt fjerne ballonen fra islygten. Det bedste tidspunkt at gøre dette på er, når islygten stadig er lidt frostig, men ikke helt optøet.
  7. Placer et lys eller fyrfadslys inde i din islygte, og tænd det. Nu vil din islygte lyse op som et smukt kunstværk.


Tips og Ideer

  • Eksperimenter med forskellige former og størrelser af balloner for at skabe en række islygter i forskellige størrelser.
  • Tilføj farve til dine islygter ved at tilføje et par dråber fødevarefarve til vandet, inden du fylder ballonen.
  • Overvej at hænge dine islygter i træerne eller placere dem langs en sti for en fortryllende effekt.
  • Brug LED-lys i stedet for ægte lys for at undgå risikoen for brand.
  • Lav en samling af islygter i forskellige former og farver for at skabe en magisk vinterhave.


Islygter lavet med balloner er ikke kun smukke, men de er også en sjov vinteraktivitet for hele familien. Tag fat i nogle balloner, frosne bær og en fryser, og skab din egen vintermagi i år. De vil helt sikkert bringe en følelse af eventyr og varme til dine vinterdage og nætter.

Valentinsdag | 6 steps til den perfekte valetines day

Valentines pynt

6 steps til den perfekte valentinsdag


Valentinsdag er vel sagtens årets mest romantiske dag. Derfor er det også den perfekte dag at vise
din partner, hvor meget du holder af vedkommende, eller til endelig at invitere dit crush ud. Dagen
kan dog også sagtens fejres sammen med venner eller familie. Det vigtigste er faktisk, at det er en
dag, der står i kærlighedens tegn.


Her på siden gennemgår vi seks trin til den perfekte valentine’s day.


Hvornår er det valentinsdag?
En forudsætning for at planlægge den ideelle valentinsdag er naturligvis, at du ved, hvornår den
falder. Sidder du og tænker ”hvornår er det valentinsdag?”, kan vi hurtigt fortælle dig, at det er den
14. februar. Hvert eneste år. Lige med denne højtid slipper du altså for at tælle x antal tirsdage,
onsdage eller fredage frem fra en anden højtid. Skriv blot valentinsdags dato – den 14. februar – i
kalenderen med det vons, så er du fri for nogensinde igen at skulle google ”hvornår er
valentinsdag?”


At besvare spørgsmålet ”hvilken dag er valentinsdag?” er straks værre. Da højtiden netop falder
samme dato hvert år, er det forskelligt, hvilken ugedag valentinsdag falder på. Heldigvis kan man
fejre kærligheden alle ugens dage – og ellers kan du jo altid rykke den helt store fejring til
weekenden, hvis det passer dig bedre.


Hvad er valentinsdag?


Der er mange forestillinger om, hvad valentinsdag er for en størrelse. Typisk er der to lejre: I det
ene hjørne har vi dem, der synes, at valentine’s day er en kommercialiseret, amerikansk højtid, der
ikke har noget med kærlighed at gøre. I det andet hjørne har vi romantikerne, som synes
valentinsdag er den mest fantastiske højtid, og som lægger hjerte og sjæl i den.


Uanset om du befinder dig i det ene eller andet hjørne – eller et sted midt imellem – bør du have
styr på valentinsdags oprindelse, så du i det mindste ved, hvad det egentlig er, vi fejrer.


Så… Hvor stammer valentinsdag fra? Umiddelbart har du måske lyst til at svare USA, men faktisk
skal vi i stedet en tur til det gamle Romerrige.


Som med så mange andre højtider, er der ikke fuldkommen enighed om valentinsdags historie, men
vi ved i hvert fald, at det hele startede med St. Valentine.

En af de mest udbredte historier går på, at Valentine var en kristen præst fra Rom, som i smug viede
unge, forelskede par. På det tidspunkt var ægteskab forbudt, fordi kejseren mente, han fik bedre
soldater ud af ikke-gifte mænd – og dem havde han brug for.


Præsten Valentine trodsede kejserens ord og smedede unge par sammen, men det blev selvfølgelig
opdaget. Valentine blev sat i fængsel og senere henrettet – den 14. februar.


Inden henrettelsen siger legenden, at St. Valentine helbredte fangevogterens datter, som var blind.
Kort før sin død sendte han hende angiveligt en kærlighedserklæring, som han underskrev ”Din
Valentine”, og derfra stammer traditionen med søde valetinsdagskort.


Valentinsdag i Danmark har cirka eksisteret siden 1990’erne, selvom den kærlighedsglade St.
Valentine måtte lade livet helt tilbage i år 269. Vi har altså været lidt bagude med valentinesdag i
Danmark, men inden for de seneste år er vi kommet nogenlunde efter det.


Valentines-gave


Oprindeligt var det kutyme at sende et kærlighedsbrev til ens udkårne på valentinsdag. Sidenhen er
det blevet til, at man giver sin partner eller ens crush en decideret valentine’s-gave. Det er typisk
noget med valentinsdagschokolade eller en valentinsdagsbuket.


Blomster og chokolade er – i mange tilfælde – sikre valg, men der er altså også mange andre gode
bud på valentinsgaver. Vigtigst af alt er, at du giver noget, der viser kærlighed. Det behøver således
hverken være dyrt eller fancy, så længe gaven viser modtageren, at du holder af vedkommende.


Har du mod på det, kan du overveje at kaste dig ud i en hjemmelavet, romantisk gave til
valentinsdag. Lav for eksempel en playliste med alle de numre, der minder dig om modtageren, og
print den ud på et fint kort. Eller lav en fotobog med jeres fælles minder. Der er masser af
muligheder for at være kreativ.


Er du ikke så meget til gør-det-selv, kan du altid overveje ting som spaophold, smykker eller en god
flaske rom, gin eller vin alt efter smag. Du ved naturligvis bedst, hvad modtageren vil sætte pris på,
og så længe det er en gave, du giver ud af kærlighed, er du godt på vej.


Er du vild med romantiske komedier, hvor der sendes valentinsdagsblomster direkte til den
udkårnes kontor? Så kan du overveje at sende hjerteformede balloner til din partner den 14. februar.
Det er en sjov og anderledes måde at gå all-in på, og hvis modtageren – ligesom dig – godt kan lide
kitsch på den fede måde, er det et solidt valg.


Uanset hvad du vælger, er det vigtigste at huske, at gaver til valentinsdag tydeligt skal vise
modtageren, at du holder af vedkommende. Praktiske gaver må du gemme til en anden gang – lige
når det kommer til valentinsdagsgaver, skal der være fokus på romantik og forkælelse.

 

Date-idéer til valetinsdag


Vil du ikke blot overraske din udkårne med en skøn valentine’s-gave, skal du selvfølgelig invitere
vedkommende på en romantisk date. Men hvad kan man lave på valentinsdag?


Som med alle andre dates er det kun fantasien, der sætter grænser for en valentinsdagsdate. Har du
brug for idéer til valentinsdag, får du her lidt forskellige bud:

  1.  En tur på skøjtebanen, hvis vejret er til det.
  2. Valentinsdagsmiddag på en lækker restaurant – husk at booke bord i god tid.
  3. En gåtur i et smukt naturområde efterfulgt af varm kakao i termoflasker nydt under
    medbragte tæpper.
  4.  Filmmaraton på sofaen akkompagneret af bland-selv-slik.
  5. Hjemmelavet middag baseret på, hvad din udkårne allerbedst kan lide.
  6.  En god koncertoplevelse.


Som du kan se, er der masser af forskellige valentinsdagsidéer. En god middag er en klassiker,
ligesom en tur i biografen aldrig slår fejl, men der er også mange andre måder at fejre valentinsdag
på. Har din udkårne haft travlt den seneste tid, er en rolig aften på sofaen måske alt, hvad
vedkommende drømmer om. Eller måske er en koncert og en tur ud at svinge træbenet det perfekte
valg. Det ved du bedst.


Sæt den perfekte stemning til valentinsdag


Uanset hvordan du vælger at fejre valentinsdag, er det oplagt at gøre noget særligt ud af at sætte den
romantiske stemning. Derfor er valentinsdagspynt næsten ikke til at komme udenom – særligt ikke,
hvis I holder valentinsdag derhjemme.


Pynt hytten med en fin kærligheds ballonbue, en sjov fotoramme, der spår om gratis kys, masser af
stearinlys og måske nogle valentinsdagsblomster. På den måde skaber du den perfekte setting om
valetinsdagen, og din partner eller dit crush kan ikke undgå at blive glad i låget af det.


Valentinsdag er den oplagte mulighed for at være sukkersød og rosenrød hele vejen igennem, så
slip din indre St. Valentine løs, og gå all-in på kærlighedsfejringen. Uanset om du reelt er vild med
valentinsdag, eller du synes, det hele er lidt overdrevent, ér det altså både sjovt og hyggeligt at
overgive sig til pladderromantikken. Om ikke andet så bare for den ene dag.


Husk, hvad det hele handler om
St. Valentines dag kommer nemt til at handle om vilde dates, store valentinsdagsbuketter og
hjerteformet chokolade. Og ja, vi synes bestemt også, du skal skrue op for romantikken på netop
denne dag, men det vigtigste er alligevel, at du husker, hvad det hele egentlig handler om:
kærlighed.

Valentinsdag er en god mulighed for at vise dem, du har kær, hvad de betyder for dig. Og det kan
du heldigvis gøre på rigtig mange forskellige måder. Overrask din kæreste med gaver, blomster,
balloner og middag, hvis det er dét, du har lyst til. Eller giv vedkommende en hjemmelavet gave og
et kort, hvor du fortæller, hvad du føler for personen. Det er helt op til dig.


Har du ikke en udkåren, kan du benytte dagen til at vise dine nærmeste venner og
familiemedlemmer, at du holder af dem. Inviter dem på platonisk kærlighedskaffe og kage, eller
middag, og fortæl dem, at du sætter pris på dem. Så længe der er kærlighed på dagens program,
ville St. Valentine være stolt.

Dæk et hyggeligt bord med servietfoldning til konfirmation

servietfoldning til konfirmation

Dæk et hyggeligt bord med servietfoldning til konfirmation


Når den store dag nærmer sig, er der mange ting, du skal overveje. Hvad skal konfirmanden have på af tøj? Hvad serverer du for gæsterne? Hvilken gave giver du konfirmanden? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan dækker du et smukt bord, der danner de perfekte rammer for den festlige begivenhed, en konfirmation jo er?Der er mange måder, hvorpå du kan sørge for, at alt ved borddækningen spiller - men har du også styr på servietfoldningen?

 

Undgå kedelig borddækning - lær at folde servietter til konfirmation


Ja, det virker måske næsten for simpelt. Men en smukt foldet serviet kan dekorere mere, end du tror. Gør du meget ud af resten af bordet, er det ikke ligefrem en flad serviet, der sætter prikken over i’et. Har du gjort noget ud af det andet, hvorfor så ikke også gøre noget ud af dine servietter?Et smukt dækket bord giver dine gæster lyst til at sætte sig. Samtidig kan et smukt dækket bord være med til at skabe den perfekte stemning, når I skal fejre, at jeres søn eller datter nu skal træde ind i de voksnes rækker.

 

Sæt rammerne for en god dag med smuk dekoration


Et hjem bliver hyggeligt og hjemligt, når vi sætter vores helt eget og personlige touch på det - og det er faktisk det samme med festlige begivenheder som en konfirmation. For selvom det måske ikke er det første, du begynder at planlægge, så har pynt og dekoration faktisk rigtig meget at sige. Glade og festlige gæster er som regel lig med en god og hyggelig dag. Og noget af det, der kan være med til at sætte den helt rette stemning for den gode dag, er hyggeligt og festligt pynt. 

Vælg 1-3 farver, som konfirmanden godt kan lide, og lad det være temaet for jeres pynt til konfirmation.

Det behøver ikke at se ud som om, en tylbutik har kastet op i lokalet. Lidt levende lys, blomster, flagranker og en dug kan være lige præcis det, der skal til for at skabe hygge. Når du har gjort noget ud af at dekorere rummet, hvorfor så ikke også dekorere bordet med festligt foldede servietter til konfirmationen?

 

Tips og tricks til foldning af servietter til konfirmation


Alle kan lære at folde servietter, der pynter på bordet. Nogle teknikker er selvfølgelig mere komplicerede end andre, men med simple foldeteknikker kan du opnå fantastisk flotte resultater. 

Først og fremmest skal du selvfølgelig vælge et design, der passer til temaet og frem for alt konfirmanden. Det er trods alt ikke alle 13-årige drenge, der ville sætte pris på, at deres konfirmationsbord bugner af røde roser. Så tænk også over, hvilke farver servietter, der passer til netop konfirmationen. Er det røde servietter? Pink servietter? Eller måske blå servietter?

 

Vælg det servietdesign, der passer bedst til jer


Der findes et hav af forskellige metoder og servietdesign, du kan kaste dig over. Gør det hyggeligt og øv jer lidt på forskellige teknikker inden. Gør det eventuelt sammen med den kommende konfirmand - på den måde får I også lidt kvalitetstid før den store dag. 


Hvis tiden er knap (og det er den garanteret) op til dagen, kan I sagtens folde servietterne et par dage eller dagen før. Så er det eneste, I skal gøre, at stille dem frem og lade dem skabe hygge og stemning ved bordet. Og mon ikke, gæsterne kommer til at snakke om jeres fantastiske servietfoldning lang tid frem?

 

Imponer dine gæster: Fold servietter til barnedåb


Familien er blevet udvidet med en lille ny, og det skal selvfølgelig fejres på behørig manér. Uanset om man holder barnedåb eller navngivningsfest, er det altid en stor dag. Både for forældre, men bestemt også for de venner og familie, der får lov til at være en del af den dejlige dag. 


Alt skal helst spille på den store dag - og særligt pynten er vigtig for mange. Det er nemlig pynten, der sætter den gode stemning og skaber hygge. 

 

Sæt rammerne for en hyggelig barnedåb med servietfoldning


Ja, smukt foldede servietter er noget, der kan skabe opmærksomhed til enhver lejlighed. Særligt ved barnedåben, hvor du kan give dig i kast med alverdens nuttede designs, der nok skal få gæsterne til at sige: “nååååh!”. 


Nu tænker du måske: Ej, det er alt for kompliceret for mig! Så kan du godt slå koldt vand i blodet, for det behøver faktisk slet ikke at være raketvidenskab at folde flotte servietter til barnedåb. 

3 idéer til servietfoldning til dåb


Servietfoldning til barnedåb findes i et hav af forskellige designs, men vi har her udvalgt de tre mest populære servietter til barnedåb, som du nemt selv kan folde ⤵

1. Serviet foldet som en barnedåbskjole


Er der noget mere oplagt end at kaste sig ud i servietfoldning af en barnedåbskjole? Vi tror det ikke. Og det er faktisk en meget simpel metode, der kræver næsten ingenting. 

Sådan gør du:

  1. Vælg en serviet i en passende farve. Hvid, lyserød eller lyseblå er oplagte valg til den store dag
  2. Læg servietten fladt foran digFold herefter begge sider ind, så de møder hinanden på midten
  3. Fold herefter midt på servietten, så du har en lang rektangel
  4. Herefter laver du et lille indsnit med en saks, der hvor ærmerne skal være. Du skal blot lave en lille trekant i siden
  5. Fold herefter servietten ud, til du kan se formen på dåbskjolen
  6. Slut det hele af med en sløjfe rundt om “livet” på kjolen. Du kan bruge et stykke serviet eller et bånd i en fin farve.

2. Serviet foldet som en blomst/pompom


Det her er en af de sjovere teknikker, som er super simpel at lave, men gør stort indtryk. Servietterne her er ikke kun gode til borddækning - de kan også bruges som pompom’er.


Sådan gør du:

  1. Fold servietten ud en enkelt gang, så den stadig ligger dobbelt, men ligger i en rektangel
  2. Herefter folder du servietten, præcis som du folder en musetrappe
  3. Når du har foldet musetrappen (jo flere trapper, du laver, desto mere voluminøs bliver din serviet), tager du et stykke snor, serviet eller garn og binder en knude midt på din musetrappe
  4. Del forsigtigt serviettens lag fra hinanden (også dem, der hænger sammen), og sørg for, at du får alle lag med 
  5. Du har nu en smuk pompom/blomst.

3. Serviet foldet som babybluse til barnedåb


Uanset om det er en lille dreng, der skal døbes, eller om det er en lille pige, kan du nemt folde en sød babybluse i servietter. 


Sådan gør du:

  1. Fold din serviet helt ud
  2. Fold spidserne ind mod hinanden, så du får en kvadrat
  3. Vend servietten om, og fold igen hjørnerne ind mod midten
  4. Herefter vender du igen servietten om, og for tredje gang folder du hjørnerne mod midten
  5. Tag fat i en spids ind mod midten, og fold spidsen mod hjørnet over for den spids, du har fat i. Nu skulle du gerne have en rektangel 
  6. Fold servietten på midten - og du har en sød babybluse
  7. Pynt eventuelt forsiden med en lille sløjfe, klistermærke eller sut.

Her er tre idéer, men der findes mange flere, både servietfoldning af barnedåbssko, hjerter af servietter og mange andre muligheder.

 

Dæk et flot julebord: Servietfoldning til jul


En uskreven regel i julen er, at du gør lidt ekstra ud af det hele - inklusiv borddækningen. Mangler du gode idéer til, hvordan du dækker et indbydende og hyggeligt julebord?


Så hæng på her, hvor vi giver dig gode tips og tricks til at dække bordet med foldede juleservietter.

Fold juleservietter som en pro


Vil du gerne overgå julebordet fra sidste år? Så skal du vove dig ud i at servietfoldning med juletema. Der findes et hav af måder, hvorpå du kan folde smukke servietter til jul, og helt ærligt - så er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. 


Vi har fundet de 3 mest populære juleservietter, du nemt kan folde derhjemme. 

1. Fold servietter som juletræ 


Der findes rigtig mange bud på, hvordan du kan lave et juletræ med servietfoldning. Vi har valgt en version af at folde servietter som et juletræ, der passer både til dig, der aldrig har foldet en serviet i dit liv, og til dig, der er lidt mere ferm på fingrene. 

Sådan folder du et juletræ i servietter:

  1. Åbn servietten, så den er halvt foldet ud og formet som en rektangel
  2. Buk de to øverste hjørner af servietten ind, så der dannes en spids
  3. Lav herefter yderligere et buk, så hele den øverste del af servietten er formet som en spids
  4. Luk herefter servietten sammen igen, så den nu formede trekant ligger ovenpå det ikke bukkede stykke af servietten
  5. Buk det ikke-bukkede stykke en enkelt gang, og fold det ind, så det til sidst danner træets stamme
  6. Vend til slut servietten om, og du har nu en smuk serviet foldet som et juletræ

2. Fold servietter som en julestjerne


Lad dine servietter matche stjernen på træets top ved at folde dine servietter som vaskeægte julestjerner. 

Sådan folder du din egen julestjerne i servietter:

  1. Fold din serviet helt ud
  2. Fold herefter begge sider ind mod midten
  3. Vend din serviet 90 grader, og fold top og bund ind mod midten, så du får en kvadrat
  4. Fold de to sider ud igen, og fold herefter din serviet som en musetrappe efter de folder, du netop har lavet
  5. Tag fat i den øverste fold, og knæk midt indad, så du får en dobbeltspids, og servietten formes som en trekant i spidsen. Gentag det med alle folderne i begge sider
  6. Nu skal stjernen lukkes midt på. Det kan du gøre med bånd, en clips eller ståltråd
  7. Fold stjernen ud, og voila, du har en smuk julestjerneserviet.

3. Fold servietter som et julehjerte


Julen er hjerternes fest, så det er jo oplagt at folde sine servietter som (jule)hjerter! 

Sådan folder du servietter som julehjerter:

  1. Fold servietten halvt ud, så den ligger vandret foran dig
  2. Lav herefter en fold på servietten opad, så din serviet bliver smallere 
  3. Tag fat i den ene ende af servietten, og fold den indad og opad. Gør det samme med den anden side, så du får en spids nederst
  4. Vend servietten om, og tag fat i den øverste del (modsat spidsen), og lav et lille buk. Gør det i begge sider på alle fire tilgængelige sider
  5. Vend din serviet om, og du har et fint hjerte. 

3 idéer til at folde servietter


Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af borddækningen, er det oplagt at lære at folde servietter. En serviet ser måske ikke ud af meget, men ved hjælp af et buk her og en fold der, kan en serviet sagtens løbe med hele opmærksomheden ved bordet. 


Vi har her samlet 3 populære idéer til servietfoldning, der tager din borddækning til helt nye højder. 

Hvordan folder du servietter?

Servietter kan foldes på mange forskellige måder, og der er hverken en rigtig eller forkert metode. Du kan folde alt fra hjerter til svaner - og det er næsten kun dine egne evner, der sætter begrænsninger for, hvad du kan kreere. 


Du folder servietter ved strategisk at folde og bukke en serviet, ligesom du eksempelvis gør med origami. Ligesom du folder julehjerter og nissetrapper til jul, kan du folde servietter til forskellige figurer og former. 


Men hvordan gør du helt præcist? Det dykker vi ned i nu. 

 

Nem servietfoldning: 3 idéer til servietfoldning, du kan lave derhjemme


1. Den yndefulde servietrose


Synes du, det lyder avanceret at folde en rose i servietter? Så kan du godt tro om igen! Det er nemlig en meget simpelt teknik, som du sagtens kan hygge dig med sammen med dine børn - og få resultater, du også kan vise frem, når gæsterne kommer. 


Sådan gør du:

  1. Fold din serviet helt ud, og lav en fold diagonalt på midten
  2. Lav en lille fold på den nederste spids
  3. Begynd herefter at rulle servietten oppefra og ned
  4. Når du har en lille servietpølse, ruller du servietten fra den ene side til den anden. 
  5. Nu skulle du gerne have noget, der ligner en rose. Afslut med at folde spidsen ind under rosen, og klip eventuelt et par blade i karton, som kan ligge under servietten.

 

2. Den søde sløjfe

Sløjfen, eller butterflyen, kan du også nemt folde i servietter. Den fylder lidt mere end rosen, og giver et fint udtryk til festlige lejligheder som bryllup, konfirmation eller nytår. 


Sådan gør du:

  1. Læg din serviet helt udfoldet på bordet, og fold den herefter på midten.
  2. Fold servietten på midten igen og fold den ud igen
  3. Fold kanterne ind fra hver sin side, så de mødes på midten
  4. herefter folder du servietten på midten, og folder den ud igen
  5. Nu folder du enderne ind fra hver sin side, så de mødes på midten
  6. Vend servietten om, og du kan se en sløjfe. 
  7. Lav et bånd til din sløjfe med karton, papir eller et stykke fra en anden serviet. 

3. Den praktiske konvolut


Når du folder en serviet som en lille konvolut, får du samtidig en lille praktisk lomme, hvor du kan anrette bestikket fint. Designet er simpelt og perfekt til den skandinaviske stil. 


Sådan gør du:

  1. Fold servietten helt ud, og fold den på midten
  2. Fold den nederste kant 2-3 centimeter op. Fold herefter de nederste stykke af servietten op cirka to tredjedele
  3. Fold herefter serviettens sider op på bagsiden
  4. Nu har du en lille lomme til dit bestik eller en lille seddel. Slut eventuelt af med et stykke snor rundt om lommen som ekstra pynt. 

Guide sadan kan du lave din helt egen pinata

Vi er kun en webshop, vi har ingen fysisk butik, bor du i nærheden så kontakt os for at høre om muligheden for afhentning af din bestilling. All4party.dk startede i 2009 i en lille kælder med 10 forskellige farvede balloner. Thomas Lund som startede shoppen tog ud og pyntede til fester med balloner, han ønskede da at åbne en hjemme side hvor folk kunne få lov at købe 5 balloner i rød og 5 blå balloner, det skulle være sådan man kunne købe netop det man skulle bruge, man skulle ikke være tvunget til at købe en pose med 100 balloner, udover det så skulle det være billigt.

Læs blogindlægget

Er du klar til nytar Hos All4party har vi alt du behover

Vi er kun en webshop, vi har ingen fysisk butik, bor du i nærheden så kontakt os for at høre om muligheden for afhentning af din bestilling. All4party.dk startede i 2009 i en lille kælder med 10 forskellige farvede balloner. Thomas Lund som startede shoppen tog ud og pyntede til fester med balloner, han ønskede da at åbne en hjemme side hvor folk kunne få lov at købe 5 balloner i rød og 5 blå balloner, det skulle være sådan man kunne købe netop det man skulle bruge, man skulle ikke være tvunget til at købe en pose med 100 balloner, udover det så skulle det være billigt.

Læs blogindlægget

Det skal du bruge til den perfekte bornefodselsdag

Sådan holder du børnefødselsdag

Vi er kun en webshop, vi har ingen fysisk butik, bor du i nærheden så kontakt os for at høre om muligheden for afhentning af din bestilling. All4party.dk startede i 2009 i en lille kælder med 10 forskellige farvede balloner. Thomas Lund som startede shoppen tog ud og pyntede til fester med balloner, han ønskede da at åbne en hjemme side hvor folk kunne få lov at købe 5 balloner i rød og 5 blå balloner, det skulle være sådan man kunne købe netop det man skulle bruge, man skulle ikke være tvunget til at købe en pose med 100 balloner, udover det så skulle det være billigt.

Læs blogindlægget