Valentinsdag | 6 steps til den perfekte valetines day

Valentines pynt

6 steps til den perfekte valentinsdag


Valentinsdag er vel sagtens årets mest romantiske dag. Derfor er det også den perfekte dag at vise
din partner, hvor meget du holder af vedkommende, eller til endelig at invitere dit crush ud. Dagen
kan dog også sagtens fejres sammen med venner eller familie. Det vigtigste er faktisk, at det er en
dag, der står i kærlighedens tegn.


Her på siden gennemgår vi seks trin til den perfekte valentine’s day.


Hvornår er det valentinsdag?
En forudsætning for at planlægge den ideelle valentinsdag er naturligvis, at du ved, hvornår den
falder. Sidder du og tænker ”hvornår er det valentinsdag?”, kan vi hurtigt fortælle dig, at det er den
14. februar. Hvert eneste år. Lige med denne højtid slipper du altså for at tælle x antal tirsdage,
onsdage eller fredage frem fra en anden højtid. Skriv blot valentinsdags dato – den 14. februar – i
kalenderen med det vons, så er du fri for nogensinde igen at skulle google ”hvornår er
valentinsdag?”


At besvare spørgsmålet ”hvilken dag er valentinsdag?” er straks værre. Da højtiden netop falder
samme dato hvert år, er det forskelligt, hvilken ugedag valentinsdag falder på. Heldigvis kan man
fejre kærligheden alle ugens dage – og ellers kan du jo altid rykke den helt store fejring til
weekenden, hvis det passer dig bedre.


Hvad er valentinsdag?


Der er mange forestillinger om, hvad valentinsdag er for en størrelse. Typisk er der to lejre: I det
ene hjørne har vi dem, der synes, at valentine’s day er en kommercialiseret, amerikansk højtid, der
ikke har noget med kærlighed at gøre. I det andet hjørne har vi romantikerne, som synes
valentinsdag er den mest fantastiske højtid, og som lægger hjerte og sjæl i den.


Uanset om du befinder dig i det ene eller andet hjørne – eller et sted midt imellem – bør du have
styr på valentinsdags oprindelse, så du i det mindste ved, hvad det egentlig er, vi fejrer.


Så… Hvor stammer valentinsdag fra? Umiddelbart har du måske lyst til at svare USA, men faktisk
skal vi i stedet en tur til det gamle Romerrige.


Som med så mange andre højtider, er der ikke fuldkommen enighed om valentinsdags historie, men
vi ved i hvert fald, at det hele startede med St. Valentine.

En af de mest udbredte historier går på, at Valentine var en kristen præst fra Rom, som i smug viede
unge, forelskede par. På det tidspunkt var ægteskab forbudt, fordi kejseren mente, han fik bedre
soldater ud af ikke-gifte mænd – og dem havde han brug for.


Præsten Valentine trodsede kejserens ord og smedede unge par sammen, men det blev selvfølgelig
opdaget. Valentine blev sat i fængsel og senere henrettet – den 14. februar.


Inden henrettelsen siger legenden, at St. Valentine helbredte fangevogterens datter, som var blind.
Kort før sin død sendte han hende angiveligt en kærlighedserklæring, som han underskrev ”Din
Valentine”, og derfra stammer traditionen med søde valetinsdagskort.


Valentinsdag i Danmark har cirka eksisteret siden 1990’erne, selvom den kærlighedsglade St.
Valentine måtte lade livet helt tilbage i år 269. Vi har altså været lidt bagude med valentinesdag i
Danmark, men inden for de seneste år er vi kommet nogenlunde efter det.


Valentines-gave


Oprindeligt var det kutyme at sende et kærlighedsbrev til ens udkårne på valentinsdag. Sidenhen er
det blevet til, at man giver sin partner eller ens crush en decideret valentine’s-gave. Det er typisk
noget med valentinsdagschokolade eller en valentinsdagsbuket.


Blomster og chokolade er – i mange tilfælde – sikre valg, men der er altså også mange andre gode
bud på valentinsgaver. Vigtigst af alt er, at du giver noget, der viser kærlighed. Det behøver således
hverken være dyrt eller fancy, så længe gaven viser modtageren, at du holder af vedkommende.


Har du mod på det, kan du overveje at kaste dig ud i en hjemmelavet, romantisk gave til
valentinsdag. Lav for eksempel en playliste med alle de numre, der minder dig om modtageren, og
print den ud på et fint kort. Eller lav en fotobog med jeres fælles minder. Der er masser af
muligheder for at være kreativ.


Er du ikke så meget til gør-det-selv, kan du altid overveje ting som spaophold, smykker eller en god
flaske rom, gin eller vin alt efter smag. Du ved naturligvis bedst, hvad modtageren vil sætte pris på,
og så længe det er en gave, du giver ud af kærlighed, er du godt på vej.


Er du vild med romantiske komedier, hvor der sendes valentinsdagsblomster direkte til den
udkårnes kontor? Så kan du overveje at sende hjerteformede balloner til din partner den 14. februar.
Det er en sjov og anderledes måde at gå all-in på, og hvis modtageren – ligesom dig – godt kan lide
kitsch på den fede måde, er det et solidt valg.


Uanset hvad du vælger, er det vigtigste at huske, at gaver til valentinsdag tydeligt skal vise
modtageren, at du holder af vedkommende. Praktiske gaver må du gemme til en anden gang – lige
når det kommer til valentinsdagsgaver, skal der være fokus på romantik og forkælelse.

 

Date-idéer til valetinsdag


Vil du ikke blot overraske din udkårne med en skøn valentine’s-gave, skal du selvfølgelig invitere
vedkommende på en romantisk date. Men hvad kan man lave på valentinsdag?


Som med alle andre dates er det kun fantasien, der sætter grænser for en valentinsdagsdate. Har du
brug for idéer til valentinsdag, får du her lidt forskellige bud:

  1.  En tur på skøjtebanen, hvis vejret er til det.
  2. Valentinsdagsmiddag på en lækker restaurant – husk at booke bord i god tid.
  3. En gåtur i et smukt naturområde efterfulgt af varm kakao i termoflasker nydt under
    medbragte tæpper.
  4.  Filmmaraton på sofaen akkompagneret af bland-selv-slik.
  5. Hjemmelavet middag baseret på, hvad din udkårne allerbedst kan lide.
  6.  En god koncertoplevelse.


Som du kan se, er der masser af forskellige valentinsdagsidéer. En god middag er en klassiker,
ligesom en tur i biografen aldrig slår fejl, men der er også mange andre måder at fejre valentinsdag
på. Har din udkårne haft travlt den seneste tid, er en rolig aften på sofaen måske alt, hvad
vedkommende drømmer om. Eller måske er en koncert og en tur ud at svinge træbenet det perfekte
valg. Det ved du bedst.


Sæt den perfekte stemning til valentinsdag


Uanset hvordan du vælger at fejre valentinsdag, er det oplagt at gøre noget særligt ud af at sætte den
romantiske stemning. Derfor er valentinsdagspynt næsten ikke til at komme udenom – særligt ikke,
hvis I holder valentinsdag derhjemme.


Pynt hytten med en fin kærligheds ballonbue, en sjov fotoramme, der spår om gratis kys, masser af
stearinlys og måske nogle valentinsdagsblomster. På den måde skaber du den perfekte setting om
valetinsdagen, og din partner eller dit crush kan ikke undgå at blive glad i låget af det.


Valentinsdag er den oplagte mulighed for at være sukkersød og rosenrød hele vejen igennem, så
slip din indre St. Valentine løs, og gå all-in på kærlighedsfejringen. Uanset om du reelt er vild med
valentinsdag, eller du synes, det hele er lidt overdrevent, ér det altså både sjovt og hyggeligt at
overgive sig til pladderromantikken. Om ikke andet så bare for den ene dag.


Husk, hvad det hele handler om
St. Valentines dag kommer nemt til at handle om vilde dates, store valentinsdagsbuketter og
hjerteformet chokolade. Og ja, vi synes bestemt også, du skal skrue op for romantikken på netop
denne dag, men det vigtigste er alligevel, at du husker, hvad det hele egentlig handler om:
kærlighed.

Valentinsdag er en god mulighed for at vise dem, du har kær, hvad de betyder for dig. Og det kan
du heldigvis gøre på rigtig mange forskellige måder. Overrask din kæreste med gaver, blomster,
balloner og middag, hvis det er dét, du har lyst til. Eller giv vedkommende en hjemmelavet gave og
et kort, hvor du fortæller, hvad du føler for personen. Det er helt op til dig.


Har du ikke en udkåren, kan du benytte dagen til at vise dine nærmeste venner og
familiemedlemmer, at du holder af dem. Inviter dem på platonisk kærlighedskaffe og kage, eller
middag, og fortæl dem, at du sætter pris på dem. Så længe der er kærlighed på dagens program,
ville St. Valentine være stolt.

Del: